Status på bloggen: Første og sidste vers er ikke altid nok

Som journalist har jeg været vant til at skrive på mål og holde meningerne for mig selv. På denne blog har det derfor været befriende at mene noget om det, som interesserer mig, skrive så langt som jeg nu synes, det er nødvendigt, og publicere, når det passer mig.

Vognmand eller meningsskaber

Jeg kom ind i kommunikationsbranchen med en stærk identitet som journalist, og det har bestemt gjort en forskel, om jeg arbejdede som informationsvognmand, propagandist for en ledelse eller som meningsskabende kommunikatør i et kollektiv.

Jeg har brug for at formulere mine erfaringer og indsigter i det fag, hvor jeg tjener min hyre og former en vigtig del af min identitet, for mig selv, mine venner, kolleger og kursister.

Første og sidste vers

Bloggen er nu i gang på 16. måned, og som blogbegynder har det været overraskende og glædeligt at følge, at mange andre end vennerne læser med, selvom – eller måske fordi? – at jeg ikke nøjes med at synge første og sidste vers, som man typisk gør på LinkedIn, Facebook og når vi går rundt om juletræet. Jeg skriver altid hele historien, som jeg ser den, uanset hvor lang den bliver.

Bloggens læsertal er vokset måned for måned siden starten i oktober 2011. I løbet af sidste efterår blev besøgstallet fordoblet og i december tog den igen et stort hop målt i læsertal, unikke besøgende, læste sider, klik og trafikmængde.

En, ni og 90

Selv om jeg får reaktioner ”bag om”, har det ærgret mig, at ikke flere bruger bloggen til at diskutere, dele meninger, viden eller erfaringer. Men jeg har fået fortalt, at ud af 100 læsere på en blog, vil én typisk kvittere med et indlæg, ni vil dele bloggens indhold med andre og de sidste 90 vil nøjes med at læse. Fint nok med mig, hvis det forholder sig sådan. Antallet af læsere, der bruger lang tid på bloggen (sessioner) har aldrig været højere.

Værktøjer er populære

”Her er de bedste kommunikationskanaler til forandring” fra december er den tekst, der hurtigst har opnået et trecifret læsertal i løbet af en måned. Tekster om kommunikationsværktøjer er i det hele taget populær læsning – og meget efterspurgt på kurser.

Jeg har tidligere gjort mig lystig over konsulentslides med x- og y-kurver, opskrifter og modeller, der foregiver at kunne give svar på selv de spørgsmål, der ikke er stillet, men jeg erkender, at behovet for værktøjer er til stede. Jeg overvejer derfor at lægge et modul ind i mine corporate journalism-kurser, om hvordan man kan udvikle sine egne brugbare værktøjer ved at give mæle til den tavse, erfaringsbaserede viden, som vi alle samler gennem karrieren.

Journalistik er strategisk

Corporate journalism har i øvrigt mange anvendelsesmuligheder, som kun er opdaget af få virksomheder og organisationer. En af dem er at bidrage til virksomhedens løbende strategiudvikling. Her kan den analytiske journalistiks fakta baserede, transparente og no nonsense-tilgang til virkeligheden spille en konstruktiv og værdifuld rolle.

Al forretning er i en forstand ”forecasting”, dvs. forudsigelser eller prognoser om fremtiden. Det er intern journalistik i virksomheder og organisationer også, mener Kounalakis, Banks og Daus, der i bogen Beyond Spin formulerede principperne bag corporate journalism:

”Journalism, too is a form of choosing information in context, forecasting what is important, from all possible content. Asking the hard questions and forcing strategy creation by headlining it may, in fact, be forecasting.”

Strategi er det, vi gør

Jeg er for tiden ved at læse mig langsomt ind på den relativt nye tilgang til strategi: Strategy as Practice (SAP), som ser ud til at passe som fod i hose til den moderne forståelse af virkeligheden i videnvirksomheder. Jeg overvejer, hvordan jeg kan inkludere emnet i mine kurser.

Mainstreamforskningen i strategi har fokuseret på, hvordan virksomheden – ”the firm” – har foretaget sine strategiske beslutninger. Hvad mennesker udretter i den forbindelse har man negligeret. Man går ud fra, at strategier er et resultat af ”one-off decisions”, som efterfølgende er blevet implementeret ned gennem hierarkierne. Men fra forskningen ved vi, at strategier sjældent er et resultat af enkeltstående beslutninger foretaget af få mennesker, men et resultat af komplicerede processer, hvor interpersonelle relationer og politiske processer spiller en afgørende rolle. Forskerne bag SAP interesserer sig for, hvad folk faktisk gør, og hvordan de influerer strategiprocesser gennem deres daglige handlinger. Strategi er med andre ord en menneskelig aktivitet, strategi er noget, vi gør:

”Strategy as Practice(…) recognize as an important foundation to the understanding of strategy practice the complexity of the processes that give rise to strategy and the potential influence of many organizational members in doing so, not only through formal organizational processes but also in their more everyday activities (Johnson, 6).”

Sorte bokse af skjult viden

Forskerne interesserer sig også for, hvordan kommunikation foregår imellem mennesker i forandringsprocesser, og specielt i de specifikke forandringsprocesser, hvor det er strategien, det handler om.

De er opmærksomme på de ”sorte bokse” af aktivitet mellem de agerende, som bør forstås på et mere detaljeret niveau, end vi er vant til, for at forstå hvad der egentlig sker i processerne. Strategiudvikling er i høj grad en kollektiv proces med mange deltagere:

”Traditional strategy research, in so far as it focuses on people at all, has tended to concern itself in the main with senior executives, and in particular chief executives.”

“We have long known from much research into strategy process that this is a false picture; that strategy development is not so dependent on an individual or even a small group.”

“There are many influences, such as middle managers, consultants and even investment bankers(…)organizations copy strategies and are therefore influenced by people outside their own organizations or people who cross institutional boundaries (Johnson, 13).”

Hvis du synes som jeg, at Strategy as Practice lyder spændende og vedkommende, finder du kilder og inspiration til videre læsning nedenfor.

Længere mellem teksterne

Strategitænkning og ny, både dansk og international, kommunikationsforskning står på min læseplan i år. Finder jeg guld i kilderne, vil jeg rapportere om det her på bloggen. Indimellem. Det kniber nemlig med tiden. Fremover vil der blive længere mellem teksterne.

Mens vi venter på lyset

Belønningen for at hænge på så langt kommer her: Livgivende guitar fra Nils Lofgren mens vi venter på de lyse dage, så vi kan slukke læselampen, og tage på årets første picnic ved stranden.

 

Kilder

Johnson et. al. (2007): Strategy as Practice. Cambridge University Press.

Prøv også at besøge:

www.s-as-p.org redigeret af Richard Whittington.

 

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i Corporate journalism, Om bloggen, strategi og tagget . Bogmærk permalinket.