Slutstatus på bloggen: En opsang til servile kommunikationsfolk og rigide ledelser

Jeg var i gang med den sidste oprydning i bloggens baglokaler, før bloggen om få dage endegyldigt bliver til stjernestøv, da jeg i går aftes blev opmærksom på en artikel i det glimrende fagblad for norske journalister. Her fortæller to journalister fra Utdanningsforbundet i Norge om det svenske lærerforbunds ledelse, som ønsker at samordne al kommunikation. Nyheder, reportager og meningdannelse skal trække i samme retning – en retning som udstikkes af ledelsen.

De kvikke læsere af denne blog vil allerede her have gennemskuet, at de svenske lærere ønsker at vende tilbage til det bedagede og outdatede kommunikationsparadigme, som benævnes den integrerede kommunikation, og som har fået mange tæsk på denne blog. Dette paradigme er baseret på, at ledelser kan håndhæve det priviligerede synspunkt. 

Det priviligerede syn optræder ofte sammen med det udvidede “vi”, hvor en ledelse taler på vegne af alle og definerer, hvad fællesskabet mener. I sin natur vil journalistikken, der ideelt bygger på flere kilder og modsatrettede synspunkter, altid være et korrektiv til forsøg på at monopolisere den “rigtige” historie eller fortælling. Det priviligerede syn er grundlaget for ledelsesparadigmet i de fleste organisationer og virksomheder.

Klinkende klar norsk opsang

Det er urovækkende, og en trussel mod pressefriheden og demokratiet, når ledelsen for de svenske lærere ønsker at fjerne journalisternes og redaktørens uafhængighed, mener de to journalister.

Du fortjener selv at læse de oprørte journalisters indignerede opsang på let forståeligt norsk:

Vi ser med undring på at det er fagforeningen for lærere som står bak. Lærere står hver dag og underviser elever nettopp om viktigheten av uavhengighet, kildekritikk og demokrati. Det er det vanskelig å gjøre på en troverdig måte når fagforeningens egne blader kun skal bære stemmen til utgiver(…) Å gi ut medier som rapporterer kritisk og uavhengig, også fra egen organisasjon, underbygger og forsterker egen virksomhet. Det viser at man er en demokratisk organisasjon. Medlemmene må vite at de kan komme med kritikk av forbundet selv om ledelsen ikke ønsker eller liker det, noe som er grunnleggende for en demokratisk organisasjon.”

De norske journalister tilføjer, at den svenske redaktør er gået af som protest mod ledelsens planer. Den modige redaktør hedder Annica Grimlund.

Demokrati og handlekraft hænger sammen

Ledelsen af det svenske lærerforbund har ligesom ledelserne i de fleste danske, norske og svenske fagforeninger tydeligvis glemt, hvem de er valgt af og til hvilken gavn.

Ledelsen ejer ikke organisationen, det gør medlemmerne. Ledelsens opgave er ikke at styre medlemmernes meningsdannelse og kommunikation gennem den integrerede kommunikations krav om kontrol, effektivitet og transmission af topstyrede budskaber. De bør tværtimod opmuntre og udvikle en mangfoldig og demokratisk medlemsdiskussion, samtidig med at man styrker fællesskabets handlekraft.

Den strategiske rigiditet

På mine kurser om journalistik anvendt i virksomheder på DMJX blev det ofte problematiseret, at der i mange medlemsorganisationer er gnidninger mellem de servile kommunikationsfolk, der bliver hyret af ledelser for at give kommunikationen en ”strategisk” – læs: styret – retning, og så journalisterne på medlemsmedierne, hvis arbejde bliver opfattet som ”ustrategisk” og forstyrrende.

Det er absurd, at ledelserne af fag- og medlemsorganisationer har overtaget denne rigide kommunikationsopfattelse, som man er ved at forlade i moderne videnvirksomheder.

Hvad så Journalisten, er I vågne?

Mit eget fagblad, Journalisten, har i modsætning til det norske endnu ikke interesseret sig for sagen*. Der er ellers nok af danske vinkler at tage fat i. Hvad siger Danmarks Lærerforening? Hvad siger deres journalister? Hvad mener de i fx Dansk Sygeplejeråd, i HK eller i FOA? Hvordan kan det være, at højre- og venstrefløjen i fagbevægelsen er rørende enige: Kommunikation skal styres. Arbejdshypotese: Den svigtende potens i den danske fagbevægelse skyldes måske også den manglende demokratiske samtale mellem medlemmer og ledelse?

(*Det danske journalistforbund optager både kommunikationsfolk og journalister. Nordmændene alene journalister. Gad vide om nordmændene vil optage en dansk journalist, der føler sig hjemløs i sit eget forbund?)

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i corporate communication, flerstemmighed, Integreret kommunikation, intern kommunikation, journalistik, ledelse, Om bloggen og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Slutstatus på bloggen: En opsang til servile kommunikationsfolk og rigide ledelser

  1. Kirsten skriver:

    Tak for endnu en god artikel. Hvad gør du med alle de gode indlæg. Dem kan jeg ikke undvære. Skal de ikke udgives som bog eller hæfte?

    • John Jørgensen skriver:

      Hej Kirsten
      Tak for de venlige ord. Nej, nu er det slut. Tag evt. en kopi af de vigtigste tekster, der er nogle dage endnu. Tak for medvirken og medleven.
      mvh
      John Jørgensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>