Sådan skaber vi mening for os selv

Forskeren Brenda Dervin har skabt en enkel metafor for den komplicerede og tilsyneladende kaotiske meningsskabelse: Vi bygger mentale broer over de forståelseskløfter, vi konstant møder. Vi har ikke nødvendigvis brug for ”sandheder” – et grundlag af plausibilitet, sandsynlighed, er nok til at gøre os til handlekraftige, sociale individer.

”Hvad sker der, når vi læser? Øjet følger sorte bogstavtegn på det hvide papir fra venstre til højre, igen og igen. Og væsener, natur eller tanker, som en anden har tænkt, for nylig eller for tusind år siden, træder frem i vores fantasi. Det er et under større end at man har fået et sædekorn fra faraonernes grav til at gro. Og det sker hvert eneste øjeblik.”

Den svenske forfatter Olof Lagercrantz forklarer i klassikeren ”Om kunsten at læse og skrive”, at det ikke blot er forfatteren, der er kreativ, men også læseren. Forfatteren indbyder læseren til et samarbejde.

Men hvordan fremkalder man det under, som Lagercrantz taler om?

Metafor for meningsskabelse

Forskeren inden for sensemaking, Brenda Dervin, har udviklet en enkel  metafor, der forklarer, hvordan den individuelle meningsskabelse foregår, dvs. hvordan vi som individer skaber mening i det vi læser, hører, iagttager eller gør.

Vi husker vores erfaringer fra barndommen, følger vores følelser og fornemmelser, lytter til ledere og autoriteter, vi stoler på – eller lader tilfældet råde. Alle måder til at bygge bro over vores forståelseskløfter kan være brugbare. Læs Dervins stemme her om hvor kaotisk meningsskabelse typisk er, og om hvordan metaforen skal forstås:

”The facing of gaps and building of bridges is Sense-Making’s central metaphor. The metaphor is not intended to imply that life facing is only linear, logical, or problem-oriented. Sense-Making assumes there are many ways to bridge gaps. Sometimes we imitate a role model, repeat what was done in the past, do what we learned in our childhood, or follow a leader, sometimes we look to authority or expertise; sometimes we follow hunches, bumble along, and do what our feelings tell us, and sometimes we let circumstances toss us about.

Across the range of conditions humans face, it is assumed that every potential mode of gap bridging is usefull in some context (Dervin, 238).”

Vi bygger mentale broer

Når vi bevæger os i tid og rum, oplever vi forståelseshuller eller -kløfter, som vi bygger en mental forståelsesbro over, hvorefter vi evaluerer, hvordan vi har brugt broen. På den måde bliver vi klar til at handle og bevæge os videre – til den næste forståelseskløft.

Sammenhæng man svømmer i

Når vi skaber mening, prøver vi altid at forbinde vores fortid (erfaringer, fortællinger, minder), med vores nutid og fremtid (håb, drømme og planer). Meningsskabelse involverer energi – både den gode, som skyder os afsted (motivation, der kommer indefra, og hjælp fra andre), og den negative (magt og begrænsninger), der holder os tilbage. Al kommunikation og meningsskabelse forudsætter kontekst, sammenhæng:

”Context is something you swim in like a fish. You are in it. It is in you (Dervin, 130).”

Alle øjeblikke er forskellige

Mening opstår i den på en gang dynamiske og situationelle her og nu tilstand, som mennesker befinder sig i. Alle øjeblikke rummer forståelseskløfter, og det er brobygningen over disse kløfter, som skaber bevægelse og fremdrift i vores forståelse. Intet øjeblik er identisk med det forrige eller det næste – vi er som meningsskabere altid i bevægelse og hele tiden i færd med at skabe nye forståelser. Men meningsskabelse rummer også gentagelser, vanemæssige fortolkninger og adfærd, fordi brobygningen også kan bestå af repetitioner af tidligere tanker, svar og måder at gøre ting på. Alle mennesker søger at optimere deres mulighed for at leve et godt liv ud fra de muligheder, de oplever at have.

Weicks syv vigtige

Her er det på sin plads at supplere Dervins enkle metafor med sensemaking-nestoren Karl Weicks syv karakteristikker, der adskiller meningsskabelse fra andre ”forklarende” processer som fx forståelse og fortolkning.

Meningsskabelse skal forstås som en proces, der er

1 Rodfæstet i konstruktionen af vores identitet. Vi finder ud af, hvem vi er ved at konstruere og forsvare vores identitet.

”Identity: The recipe is a question about who I am as indicated by discovery of how and what I think.”

2 Tilbageskuende. Mening skabes baglæns, når vi har mulighed at skabe mening i de handlinger, vi har medvirket til.

“Retrospect: To learn what I think, I look back over what I said earlier.”

3 Gør os i stand til handle. Vi udvælger begivenheder, som vi handler på og fortolker.

”Enactment: I create the object to be seen and inspected when I say or do something.”

4 Social. Mennesker skaber mening sammen.

“Social: What I say and single out and conclude are determined by who socialized me and how I was socialized, as well by the audience I anticipate will audit the conclusions I reach.”

5 Fortløbende. Meningsskabelse er en kontinuerlig proces.

“Ongoing: My talking is spread across time, competes for attention with other ongoing projects, and is reflected on after it is finished, which means my interests may already have changed.”

6 Præget af valg af tegn. I vores meningsskabelse søger vi efter ledetråde og tegn, som meningen kan hænges op på.

”Extracted cues: The”what” that I single out and embellish as the content of the thought is only a small portion of the utterance that becomes salient because of context and personal dispositions.”

7 Sætter plausibilitet før akkuratesse.

Plausibility: I need to know enough about what I think to get on with my projects, but no more, which means sufficiency and plausibility take precedence over accuracy (Weick, 61-62).”

Plausibilitet vigtigere end akkuratesse

Sensemaking handler ikke om at finde ”sandheden” eller at få tingene gjort rigtigt, lyder en af Weicks vigtige pointer (Weick, Sutcliffe, Obstfeld, 415). Vi bliver i vores meningsskabelse (alene eller sammen med andre) ved med at skrive på en fremvoksende historie, så den bliver lettere at forstå, og som inkorporerer stadig flere af de observerede data (fakta), så historien bliver stadig mere modstandsdygtig mod kritik.

Vi vil kunne skrive stadig bedre historier, men vi kan aldrig ramme den endelige historie, den bliver aldrig færdig. Hvad der kan forekomme plausibelt for en gruppe, kan nemlig blive afvist af en anden. Vi skal fortolke tilgængelige data, så det bliver ”actionable knowledge”, men man behøver ikke have en nøjagtig opfattelse af problemet for at kunne løse det. Et grundlag af plausibilitet, sandsynlighed, er nok til at gøre os handlekraftige, sociale individer.

 

Kilder

Dervin, B., Frenette M. (2001). Sense-Making Methodology: Communicating Communicatively with Campaign Audiences, kapitel 12, s. 233-249, fra bogen Sense-Making Methodology Reader Selected Writings of Brenda Dervin (2003). Hampton Press.

Olof Lagercrantz (1988). Om kunsten at læse og skrive. Kælderbiblioteket, Nansensgade Antikvariat.

Weick, K. E. (1995). Sensemaking in Organizations.

Weick, K. E., Sutcliffe, K.M., Obstfeld, D. (2005). Organizing and the Process of Sensemaking. Organization Science, 16, 409-421.

 

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i meningsskabelse, sensemaking og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>