Når den interne kommunikation er dødssyg

Propagandist. Strateg. Informationsvognmand eller aktivist? Uanset hvilken rolle, man tager på sig, skal man selv kunne se meningen, før man kan hjælpe andre med at finde den.

Jeg indrømmer gerne, at jeg i en periode af mit professionelle liv syntes, at det at arbejde med intern kommunikation var dødssygt. Jeg kunne ikke se meningen med det. Store eksterne kampagner, høj cigarføring i medierne og flotte magasiner var der til gengæld mere schwung i. Og det var dér, jeg lagde min energi. Men jeg vidste godt, at den indstilling var uholdbar. Jeg tog derfor på kursus for i hestesko sammen med andre kommunikationsfolk at finde ud af, om den interne kommunikation kunne gøres lidt mere sexet?

Brochurer – altid brochurer

Hverdagen for de fleste af os var præget af intern kaskadering af ledelsesholdninger, uendelige omskrivninger af budskabsplatforme, intern rapportering i forbindelse med årsrapporter og videnregnskaber, strategioplæg med kasser og pile på engelsk med mission, vision og M. Porter ad libitum. Jeg bliver stadig træt blot ved tanken. Jeg bør måske tilføje, at det var måden virksomheder typisk praktiserede strategi på. Topledelsen tog de strategiske beslutninger, som så skulle transmitteres (kaskaderes) og ”oversættes” ord for ord uændret ned gennem hierarkierne, og hvor mulighederne for feed back mest var med som alibi. Vi hjalp som effektive propagandister ledelsen med at oversætte, vi skrev talepapirer, arrangerede møder, designede slides og brochurer. Altid brochurer.

Informationsvognmænd

Jeg kan ikke længere huske, hvad der kom ud af kurset. Men det var derefter, at det begyndte at dæmre: Det dødssyge og kedelige skyldtes måske vores begrænsede rolle som informationsvognmænd for ledelsen? Måske skulle vi i stedet bruge vores energi og talent på at involvere medarbejderne i udviklingen af virksomheden? Måske var ansvaret for at få tingene til at ske også vores? Også selvom vi ikke direkte blev opfordret til det. Sådan er det jo i vores branche, vi skaber og omformer vores job hen ad vejen sammen med andre.

Slå til, når vinduet er åbent

I bakspejlet kan jeg se, at vi som kommunikationskollektiv famlende, tvivlende og tøvende, men efterhånden med større energi og beslutsomhed, over flere år flyttede os fra at være et funktionalistisk arbejdende produktionsværksted til en kommunikationsfunktion, der også understøttede meningsskabelse i sin videste definition, som opmuntrede til videndeling, som udviklede nye måder at mødes og tale sammen på, som spredte historier om innovation via interne kvalitetsmedier, og som hjalp med at opbygge livgivende relationer. Når vinduet åbnede sig for nye muligheder, slog vi til.

Meningen med rollen

Det nytter nemlig ikke bare at møde op. Man skal turde sætte sig selv på spil og forandre sig samme med dem, man ønsker at forandre. Og uanset hvilken rolle man tager på sig, skal man selv kunne se meningen, før man kan hjælpe andre med at finde den.

Tekniker, strateg eller aktivist

Den amerikanske forsker Bruce K. Berger fandt, 1) at kommunikatører typisk havde to roller: som tekniker (producent) og strateg. Han foreslog, at man også skulle påtage sig rollen som aktivist, og være i stand til at stille spørgsmål og forandre magtstrukturer i organisationen.

Både producent og meningsskaber

Den svenske kommunikationsforsker Christina Grandien 2) har identificeret fire typiske roller, som kommunikatører i en nutidig europæisk virkelighed tager på sig:

1)   Leder. Udvikle strategier til at understøtte relationer med målgrupper for at skabe tillid og gensidig forståelse.

2)   Operativ. Skabe værktøjer for den interne kommunikation, implementere og evaluere kommunikationsplaner.

3)   Refleksiv. Analysere ændrede normer og vurderinger i det omgivende samfund og være brobygger til organisationen, så den kan foretage nødvendige ændringer i forhold til socialt ansvar og legitimitet.

4)   Lærende. Hjælpe de ansatte i organisationen med at få gode kompetencer inden for kommunikation.

Christina Grandien understreger, at man, specielt i forandringsprocesser, har brug for både den informationsproducerende og den meningsskabende del i rollen som kommunikatør.

Kilde:

1, 2) Johansson, C., Heide, M. (Red). (2008). Kommunikation i förändringsprocesser. Liber.

 

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i intern kommunikation, meningsskabelse og tagget , , . Bogmærk permalinket.