Når aktivismen møder den konstruktive journalistik

Dialog, involvering, meningsskabelse og aktivisme: Den nye friske gren på den journalistiske stamme, den konstruktive journalistik, konvergerer med den moderne kommunikationsforståelse. Vi har nu et troværdigt alternativ til den udbredte propagandistiske PR-tænkning i virksomheder og organisationer.

Kan den konstruktive journalistik, der insisterer på at kritik og løsningsmuligheder skal gå hånd i hånd, være løsningen på en moden konflikthåndtering i videnvirksomheder, hvor journalistikken bliver anvendt som omdrejningspunkt for den interne kommunikation?

Det diskuterer vi – journalister og kommunikationsmedarbejdere – i øjeblikket på det igangværende diplomkursus i corporate journalism på DMJX.

Den konstruktive journalistik bygger bl.a. på dialog, meningsskabelse, involvering og aktivisme, og læner sig dermed op ad den moderne opfattelse af den interne kommunikations rolle.

To holdninger til konfliktløsning

Jeg har tidligere beskrevet, at selv i virksomheder, hvor man har valgt den dialogbaserede journalistiske tilgang til den interne kommunikation i stedet for den topstyrede PR, kan konfliktstof få både ledelser og journalister til at gå i sort. Kommunikationsfolk er splittet i spørgsmålet om håndteringen af konfliktstof.

Helena Jensen skriver eksempelvis i sin afhandling om corporate journalism, at det er relevant at forholde sig til konflikter – dog med det klare forbehold, at ”it should not be actively met as other values as it does not support the functions as such for instance creating employee identity (Jensen, 64).”

Jeg læser forbeholdet sådan, at man ikke aktivt skal inddrage konfliktstof, men hvis man ikke kan undgå det, skal man forholde sig til problemet på en troværdig måde. Min erfaring har gjort mig til fortaler for det modsatte synspunkt: Der kommer ikke noget godt ud af at siksakke sig igennem konflikter. Er der et problem eller en konflikt i en virksomhed, må man også kommunikativt forholde sig til den. Man gør sine kolleger, sine chefer, sin ledelse, virksomhedens aktionærer og i sidste ende sine kunder en bjørnetjeneste, hvis man ikke tackler (potentielle) konflikter på en moden måde. Den troværdighed, man som ledelse og kommunikationsafdeling taber ved at skuffe medarbejdernes forventninger, er uoprettelig.

Kommunikativ dobbeltrolle

Kommunikationsafdelingen i en moderne videnvirksomhed har en dobbeltrolle. Den skal både beskrive problemer og være med til at løse dem. Den interne journalistik skal derfor både kunne stille spørgsmål, søge og få svar. Og her er det, at den konstruktive journalistik bliver interessant som metode for konfliktløsningen.

Kritisk og konstruktiv

Konceptet for den konstruktive journalistik, der blev formuleret på dansk for første gang i 2008 af journalisten Ulrik Haagerup, er baseret på, at journalistikken både skal være kritisk og konstruktiv:

”Det er det, begrebet konstruktive nyheder handler om: At pudse de redaktionelle briller, så vi også ser historier om det, der virker. Det, der inspirerer. At turde være både kritisk og konstruktiv: Fortælle om problemerne, men også aktivt lede efter det, der kan pege frem mod en løsning (Haagerup, 218).”

Rektoren for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, uddyber:

”Konstruktiv journalistik forudsætter alle de kendte journalistiske metoder og principper, inklusive de nye sociale baseret på interaktion med brugerne. Og den kræver mindst lige så kompetent mestring som klassisk kritisk journalistik. Og endnu mere analytisk styrke. Den konstruktive journalistik kræver desuden en anden mental tilgang, hvor energien flyttes fra det dystopiske verdensbillede, afsløringen af hvor elendigt alting er og sikkert vil gå, til at fokusere på løsningsmuligheder (Haagerup, 145).”

Medierne bør som konsekvens af den konstruktive journalistik også påtage sig en aktivistrolle, mener Per Westergård, ansvarshavende chefredaktør for Fyens Stiftstidende:

”Det spørgsmål, vi har stillet os på Fyn, er, om det er muligt at supplere den traditionelle, kritiske iagttagende rolle med en mere aktivistisk tilgang, hvor avisen selv går ind i arenaen, selv spiller en rolle, selv påvirker begivenhederne. Vores svar er ja (Haagerup, 158).”

Konceptet omfatter også corporate journalism

Ulrik Haagerups journalistiske koncepttænkning er målrettet de danske medier, men tænkningen kan også overføres til virksomheder og organisationer, hvor journalistikken bliver anvendt både i den interne og eksterne kommunikation som corporate journalism. Også i organisationer og virksomheder giver det god mening, hvis de interne redaktioner stiller ”den konstruktive journalistiks gode spørgsmål: Hvad er din egen idé? Hvad er løsningen? Hvordan har andre gjort? Når det kan lade sig gøre andre steder, hvorfor så ikke her (Haagerup, 223)?”

Fokus på fælles interesser

Jeg ser den konstruktive journalistik som en naturlig videreudvikling af den såkaldte public journalism, som vi talte meget om for 10 år siden, hvor man fastholdt de klassiske nyhedskriterier for hvordan stof udvælges, vinkles og formidles, nemlig aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, og sensation (usædvanlighed), men tilføjede en række nye måder at håndtere kriterierne: Ved at vægte tilstande frem for begivenheder, bygge på dialog, engagere sig i og facilitere problemløsning, interessere sig for processen frem for konflikten og fokusere på fælles interesser.

Journalistikken som meningsskaber

Ulrik Haagerup fremhæver, at journalistikken både skal skabe mening og sammenhæng. Man skal kunne navigere efter den:

”Public service-nyhedsformidling for både private og licensmidler handler derfor ikke om at være leverandør af mere information, som man kan få alle steder. Vi skal i stedet for være leverandør af navigation (Haagerup, 233).”

Og: ”Vores opgave er at skabe mening og sammenhæng (Haagerup, 236).”

Derudover bliver det fremhævet, at den konstruktive journalistik ikke kan fungere uden reaktioner fra læserne, dvs. den kræver involvering, hvis den skal kunne udfolde sit potentiale.

Det nye, som den konstruktive journalistik tilfører, er betoningen af, at den konstruktive tilgang bør gå hånd i hånd med den kritiske, at medier og journalister bør påtage sig en aktivistrolle, og at journalistikken bør være meningsskabende. Her begynder den journalistiske teori at konvergere med den moderne tilgang til intern, meningsskabende kommunikation.

Journalisten møder aktivisten

Fundamentet for den konstruktive journalistik er ønsket om ægte dialog, meningsskabelse og involvering – tre af de centrale begreber i den moderne kommunikationsforståelse. Det gennemgående ønske om, at man skal finde løsninger og skabe forandringer sammen krydser frugtbart den amerikanske kommunikationsforsker Bruce K. Bergers tænkning. Berger analyserede sig frem til, at kommunikatører, ud over rollerne som teknikere (producenter) og strateger, må påtage sig en tredje rolle som aktivister, hvis de ønsker at ”gøre det rigtige” i organisationer og virksomheder.

Journalistik som platform

Den moderne journalistiske tænkning, dens metoder og principper, og dens krav om fairness og gennemskuelighed – bl.a. gennem brug af by-line, klare citater, kilder, data og mellemregninger, indhentning af det modsatte synspunkt – er som skræddersyet til at understøtte kravene om dialog, involvering, meningsskabelse og aktivisme.

Alle den interne kommunikations discipliner kan derfor baseres på de journalistiske principper og metoder som et troværdigt alternativ til den udbredte propagandistiske PR-tænkning. Journalistikkens anvendelse begrænser sig ikke til den interne kommunikation, den er også robust nok til at være platform for virksomhedens samlede indsats inden for corporate communication, dvs. ledelseskommunikation, intern kommunikation og markedskommunikation. Journalistikken er i stand til at forandre virksomheder.

Kilder

Berger, B. K., (2005). Power Over, Power With, and Power to Relations: Critical Reflections on Public Relations, the Dominant Coalition, and Activism. Journal of public relations research, 17(1), 5-28.

Haagerup, U. (red.) (2012). En konstruktiv nyhed. Forlaget Ajour.

Jensen, H. (2011). Corporate Journalism. A discussion on how journalism can be applied to internal communication – using two awarded internal magazines as examples. Lambert Academic Publishing

 

 

 

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i aktivisme, corporate communication, Corporate journalism, forandringskommunikation, intern kommunikation, journalistik, kommunikationsplatform, konstruktiv journalistik, meningsskabelse og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.