Kampen om meningen i politiske virksomheder

En amerikansk skribent har skrevet en opsigtsvækkende nekrolog over Fakta. Diskussionen om sandt og falsk, fakta og konstruktion rammer lige ned i diskussionen om kvaliteten af den interne kommunikation i danske virksomheder.

Skribenten Rex Huppke har i en satirisk nekrolog i et amerikansk dagblad 1) sat fornyet gang i diskussionen om sandt og falsk i den offentlige debat. Den afdøde var Fakta, som blev 2372 år gammel. Under overskriften “Facts, 360 B.C. – A.D. 2012”, skriver han:

“To the shock of most sentient beings, Facts died(…)after a long battle for relevancy with the 24-hour news cycle, blogs and the Internet. Though few expected Facts to pull out of its years-long downward spiral, the official cause of death was from injuries suffered last week when Florida Republican Rep. Allen West steadfastly declared that as many as 81 of his fellow members of the U.S. House of Representatives are communists.”

Politikerens udtalelse, der savnede enhver form for dokumentation, var den direkte anledning til nekrologen over Fakta, der tilsyneladende har mistet sin relevans som fundament for den offentlige debat. Subjektive holdninger forveksles og ligestilles med fakta i det offentlige rum. Mary Poorvey, professor i engelsk ved New York University og forfatter til en bog om faktas historie, forklarer i nekrologen:

“It’s very depressing. I think the thing Americans ought to miss most about facts is the lack of agreement that there are facts. This means we will never reach consensus about anything.”

Fakta er truet

Herhjemme er fakta også truet af flere tendenser, siger retorikprofessor Christian Kock, KU, til Politiken 2). Den politiske kommunikation er blevet professionaliseret. Politikere og kommunikationsfolk arbejder bevidst med at få folk til at tro noget misvisende – uden decideret at lyve.

Samtidig kommer der en anden trussel fra den akademiske verden, hvor teorier om, at virkeligheden skabes af den måde, vi taler om virkeligheden på, har vundet frem, og som kan være farlig, hvis de bliver kørt ud på et overdrev, hvor alle fakta er sociale konstruktioner og i princippet lige virkelige, påpeger professoren.

Virksomheder er politiske enheder

Diskussionen om sandt og falsk, fakta og konstruktion rammer lige ned i diskussionen om kvaliteten af den interne kommunikation i danske virksomheder.

Forestillingen om at virksomheder er værdifri reservater, hvor høj og lav fordomsfrit arbejder sammen for at finde ”den bedste måde”, er udbredt. Men man skal ikke have arbejdet længe i en virksomhed for at sanse, at virksomheder også er politiske systemer, hvor der foregår en konstant kamp mellem skiftende koalitioner om magt, ressourcer, retning – og ikke mindst mening.

Den engelske teoretiker, professor Bernard Burnes 3) mener, at vi undervurderer, at organisationer og virksomheder grundlæggende er politiske enheder: ”The decisions, actions and major developments of organisations are influenced and determined by shifting coalitions of individuals attempting to protect or enhance their own interests (Burnes, 197).”

Propaganda vs. journalistik

Kampen om meningen i virksomhederne står kommunikativt mellem den traditionelle, topstyrede PR- og propagandabaserede ledelseskommunikation og den journalistisk baserede tilgang, corporate journalism, hvor den interne kommunikation bygger på åbne kilder, klar afsender, og hvor citater og fakta kan tjekkes.

De amerikanske forfattere Kounalakis, Banks og Daus, beskriver 4) corporate journalism som den organisering, der evner ”to weigh the news value of stories in an informed, responsible, and editorially independent way; report the stories fairly and accurately; and deliver them in a timely fashion (Kounalakis, Banks, Daus, 99).”

Medarbejdere i virksomheder skelner ikke længere mellem intern og ekstern kommunikation, de interesserer sig for om kommunikationen er troværdig. Troværdigheden er den vigtigste møntfod en virksomhed deler med sine aktionærer, kunder og medarbejdere:

”Credibility is shot with the employee population, investors, members of the board, customers, and partners. Those who were trying to protect themselves by practicing delivery of good news instead of bad, or boosterism instead of criticism, can become the victims of their own obfuscation and prevarication. Although companies are implored to eat their own dog food, they should also avoid believing their own public relations (Kounalakis, Banks, Daus, 110).”

Journalistik under udvikling

Selv om kravet om kontrollerbare fakta er et af principperne i journalistikken, findes der ingen manualer og facitlister for corporate journalism. Den er stadig under udvikling – også i en dansk sammenhæng.

Hvordan man kan mikse corporate journalism med andre måder at kommunikere på i den interne kommunikation og derved konstruere en robust kommunikationsplatform, vil jeg undersøge i flere blogtekster inden sommerferien.

Kilder:

1) Chicago Tribune – Rex Huppke: Facts, 360 B.C. – A.D. 2012 http://articles.chicagotribune.com/2012-04-19/news/ct-talk-huppke-obit-facts-20120419_1_facts-philosopher-opinion

2) Politiken, 6.5.2012.

3) Burnes, B. (2009). Managing Change. Prentice Hall

4) Kounalakis, M., Banks, D., Daus, K. (1999). Jossey-Bass.

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i Corporate journalism, intern kommunikation, journalistik, kommunikationsplatform, meningsskabelse og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.