Hvorfor er vi bange for ny viden?

Det er slående, hvor lang tid det tager for forskningsresultater at sive fra forskerne ned gennem lerlagene til dagligdagen. Den hollandske forsker Wim Elving mener, at kommunikationsfolk er bange for ny viden og forskning, som udfordrer deres intuition og erfaring.

Hvorfor bliver vi ved med at presse top down baserede forandringsprojekter igennem organisationen med skohorn, når forskningen utvetydigt fortæller os, at denne type organisationsforandringer oftest slår fejl? Hvorfor fokuserer kommunikationsfolk på at være propagandister for virksomhedsledelser, når forskningen fortæller os, at vi måske hellere skulle bruge lidt mere tid på at hjælpe medarbejderne med at skabe mening i det, de gør, og involvere dem i løsningen af virksomhedens problemer? Og hvorfor tror vi, at alle problemer kan klares med mere kommunikation, når forskningen dokumenterer, at der er problemer, der ikke kan klares med kommunikation (alene)?

Det er slående, hvor lang tid det tager for forskningsresultater at sive fra forskerne ned gennem lerlagene til dagligdagen hos kommunikationsfolk i virksomheder, organisationer og kommunikationsbranchen. Resultatet er at vi, og vores ledelser, baserer beslutninger og indsatser på forældede kommunikationsparadigmer.

For meget intuition – for lidt viden

Redaktøren af et af de vigtigste internationale tidskrifter for forskning i kommunikation, ”Corporate Communications: An International Journal”, den hollandske forsker Wim Elving (University of Amsterdam), spurgte i en redaktionel leder, om praktikerne simpelthen er bange for forskerne. Hans konkrete baggrund for at spørge var, at kun ganske få kommunikationsfolk deltog i en international forskningskonference i Amsterdam, hvor man fremlagde og diskuterede ny viden om CSR.

Han ræsonnerer sig frem til, at praktikerne ikke er bange for forskerne, men for ny viden og forskning, som udfordrer deres intuition og erfaring:

“I do think that practitioners are afraid of knowledge, which will challenge their intuitions, or put differently, maybe they are afraid of research showing that their way of doing business might be controversial to results obtained in research. Maybe we are seeing too much intuition and experience within the practice of corporate communication, whereas we of course would like to see more science-based (evidence-based) work.”

Vi skal turde sige imod

Wim Elving erkender, at kommunikationsafdelinger er presset på tid af dagligdagens gøremål, fra produktion af materialer til håndtering af kriser, men det er ikke hele forklaringen, mener han. Kommunikationsfolk savner grundlæggende uddannelse i kommunikation, og selv om de optræder som talsmænd for virksomhedens CEO, burde de være i stand til at træffe egne beslutninger og give uafhængige råd som en del af deres professionalisme:

”The corporate communication officer acts too much a spokesperson of the CEO or the board of directors, and are not really interested in gaining more knowledge or insights. Although I think the relation between the chief corporate communication officer and his or her CEO or board is a very interesting field of study, since I think that this relation can be essential for creating a communicative organization, I have the feeling that the Chief Communication Officer (CCO), although dependent of his/her CEO is able to make his/her independent decisions and advices.”

Vi skal, som en del af vores kommunikationsfaglighed, turde sige ledelser imod, også selvom det på den opportunistiske korte bane ikke just fremmer karrieren.

Forskningen giver ikke altid klare svar

Wim Elving mener, at forskerne bærer et medansvar for, at forskningen ikke altid når frem til de udøvende. Selv om man er en god forsker, behøver man ikke at være god til at kommunikere resultaterne.

Forskning må i sagens natur ofte koncentrere sig om begrænsede dele af det store billede. Og man må erkende, at der ikke findes klare svar på komplicerede sammenhænge, ja ofte rejser forskningen bare nye spørgsmål, til stor frustration for praktikere, selv om de mange opskriftsbøger om kommunikation postulerer at have svarene:

“To carry out research, we do need to focus on small aspects of the whole problem. We need to unravel the whole picture in relatively small proportions to be able to study these phenomena. All these relatively small issues might shed a light on the big problem, but in many cases do result in more questions as well. That is the way science works, and that might frustrate practitioners because they do not get the straight answers to their questions (…) There are no easy answers to complex problems and although many books have been published on how to do this and how to handle that, many fail to reach stardom because problems need diagnosis, rather than a bystander saying what should be done.”

Fortsat dialog

Det eneste måde at få lukket gabet mellem forskere og praktikere er at fortsætte dialogen, fremhæver Wim Elving. Og måske ved at fortsætte med at publicere nyttig viden, vil jeg tilføje.

I min næste blogtekst vil jeg skrive om, hvad forskerne siger, der sker, når vi som individer anbefaler noget til andre – værdien af ”Word of mouth”.

Kilde

Editorial. “Corporate Communications: An International Journal”, Volume 17, Issue 1.

 

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i corporate communication, kommunikationsforskning og tagget , . Bogmærk permalinket.