Hvor meget jomfru behøver man at være?

Der må være en mellemvej eller gode kompromisser. Kan journalistikken ikke blot være et supplement – i stedet for at være hele rygraden for virksomhedens kommunikation?

Journalistikken er som metode skabt til at understøtte dialog og involvering i en organisation, og er derfor den perfekte motor i den journalistisk baserede kommunikationsplatform, strategic corporate journalism, som jeg beskrev i den forrige blogtekst.

Journalistik som meningsskabelse

I sin natur understøtter journalistikken mangfoldighed ved at bygge sine historier på mange kilder, der bliver vægtet efter substans, og ved altid at opsøge det modsatte synspunkt.

Journalistikken kan hjælpe medarbejdere og ledere til at skabe mening i det, de gør. Den journalistiske analyse kan give bud på, hvad der kommer til at ske i morgen. Journalistikken kan opmuntre til videndeling, inspirere til forandringer og demontere usikkerhed ved at tale om tingene, mens de foregår. Journalistikken arbejder med åbne kilder, man ved hvem man har foran sig. Journalistikken kan stille spørgsmål og indhente svar. Facts og citater kan tjekkes. Journalistikken er derfor i stand til at opbygge den kommunikative troværdighed, der er forudsætningen for at udvikle virksomheder og organisationer.

Den journalistiske metode står i modsætning til den PR-baserede kommunikation, der er kendetegnet ved propaganda, afsenderstyring og monolog.

Åben, præcis og timet

De journalistiske metoder og principper, der er nødvendige for at bære en kommunikationsplatform, bygger både på en amerikansk og en dansk tradition. Den journalistiske metode som diskuteres i den amerikanske bog Beyond Spin, der definerede begrebet strategic corporate journalism, opfatter journalistikken som en åben, præcis, timet og vægtet informationsstrøm.

Præcis kommunikation er baseret på by-lines, flere kilder, facts og åbne præmisser.

Åben kommunikation kan føre til accept (”buy in” fra medarbejderside), tillid, engagement (commitment) og overensstemmelse (alignment).

Sand, dækkende, væsentlig og aktuel

I de journalistiske lærebøger som min generation blev uddannet i, er kravet til den indholdsmæssige dimension i troværdig journalistik, at den giver et sandfærdigt, relevant, og indsigtsfuldt billede af begivenheder i en sammenhæng, som giver dem mening. Kravet skal overholdes i både den enkelte journalists produkt og i det samlede færdigredigerede produkt:

”Hvis en journalistisk historie skal give et sandfærdigt, relevant og indsigtsfuldt billede af virkeligheden må den kunne siges at være:

Sand i den forstand, at det skrevne er korrekt, rigtigt.

Dækkende i den forstand, at artiklen giver et realistisk billede af de forhold, den beskriver, og ikke enøjet og misvisende.

Væsentlig ved at være af betydning for mange/samfundet.

Aktuel ved at bidrage med ny information af betydning i den aktuelle situation (Kramhøft, 34).”

”Begrebet sandhed må reduceres til det, der ser ud som sandheden, det sandsynlige, hvor graden af sandsynlig sandhed må vurderes i relation til den metode og den grundighed, der er udvist i forsøget på at ”skabe billedet” (Kramhøft, 35).”

Objektivitet og fortolkning

”Kvalitetsjournalistikken kombinerer både en bekendelse til objektiv rapportering og en erkendelse af nødvendigheden af at foretage tydning, fortolkning og forklaring. Den afviser den ritualiserede model for journalistisk objektivitet, men det betyder ikke en godkendelse af subjektiv rapportering. Personlige fordomme, partiskhed og enøjethed i dækningen af en historie har ingen ret i nyhedsdækningen. Den rigtige kombination af objektivitet og fortolkning kræver faktuel observation i kombination med en afbalanceret præsentation af relevant baggrund og sammenhæng (Kramhøft, 36).”

De klassiske nyhedskriterier

De klassiske kriterier for hvordan stof udvælges, vinkles og formidles omfatter aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, og sensation (usædvanlighed). ”Kriterierne får først et reelt betydningsindhold, når de kobles sammen med den fælles redaktionelle værdiopfattelse og mediernes ideelle funktion (Kramhøft, 51).”

Journalistisk nyhedsorganisation

Forfattertrioen, der har defineret metoden, opfatter i praksis strategic corporate journalism som en nyhedsorganisation, hvor CEO’en er udgiver, kommunikationschefen er redaktør, kommunikationsafdelingen er journalister og hvor ledere og medarbejdere er både læsere og kilder:

”The first requirement is proven ability and trust between the editorial team and executive team combined with the strength of editorial personality and political will. Where a corporation’s purpose is clear and the publisher is aligned with the purpose, values, and vision, then the publisher needs to be given the freedom and acceptance by management to pursue the independently decided necessary stories (Kounalakis, Banks, Daus, 114).”

Kommunikationschefen må via sin organisatoriske placering og personlige gennemslagskraft gives det nødvendige mandat til at drive de journalistiske medier og i øvrigt udvikle den journalistisk baserede kommunikationsplatform. I praksis betyder det, at det kun er kommunikationschefen/redaktøren, der kender indholdet af hvad der publiceres i virksomhedens interne medier. Man accepterer ikke forhåndscensur, og det er ikke tilladt at redigere i tredjemands citater.

Mange personaleblade og andre interne medier er styrede eller censurerede af en ledelse, eller repræsentanter for ledelsen. Det er helt legalt, så længe man gør det åbent og ikke foregøgler læserne andet. Enten kommunikerer man på et troværdigt, journalistisk grundlag – eller også skal man vedkende sig, at man laver styret kommunikation eller PR baseret på andre spilleregler.

Hvor meget jomfru behøver man være?

Ja, men der må da være en mellemvej, bliver jeg ofte spurgt. Hvor meget jomfru behøver man at være? Kan man ikke liste journalistikken ind ad bagvejen? Er der ikke strategier for gode kompromisser? Skal man gå hele vejen og tage alle slagsmålene? Kan journalistikken ikke blot være et supplement, endnu et værktøj, i stedet for at være hele rygraden for virksomhedens kommunikation?

Det er gode spørgsmål, som jeg ikke har alle svarene på. Vi vil diskutere spørgsmålene på det diplomkursus i corporate journalism, hvor jeg underviser, og jeg vil sætte pris på, hvis bloggens læsere forinden vil hjælpe med nogle gode svar.

Kilder:

Kounalakis, M, Banks, D., Daus, K. (1999). Beyond Spin. Jossey-Bass.

Kramhøft, P. (2000). Journalistik med omtanke. Arbejdsmetoder i udredende og analytisk journalistik. Forlaget Ajour.

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i corporate communication, Corporate journalism, forandringskommunikation, intern kommunikation, journalistik, kommunikationsplatform, medarbejderblad, personaleblad og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.