Har du fået mere råderum i dag?

Vi ved fra psykologien, hvordan mennesker kan forblive nysgerrige, lærende, foretagesomme og kreative livet igennem. Det handler om at give mennesker råderum, styrke deres kompetencer og deres følelse af at høre til. Hvorfor ikke udnytte denne viden til at gentænke mediernes rolle?

Giver man mennesker råderum, styrker deres kompetencer og deres følelse af at høre til, øger man mulighederne for, at forandringsprocesser vil lykkes. Det ved vi.

Skæv og original tænkning

Jeg har dog aldrig tænkt tanken, at disse tre fundamentale menneskelige behov også vil kunne danne basis for den konstruktive journalistik, der insisterer på at kritik og løsningsmuligheder skal gå hånd i hånd.

Det er Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi, Aarhus Universitet, der med udgangspunkt i den positive psykologi udfolder den originale, skæve og besnærende tænkning i bogen ”En konstruktiv nyhed.” (Det er vigtigt ikke at forveksle den positive tilgang med visse virksomheders lalleglade overfortolkning af Appreciative Inquiry, hvor man ikke må tale om problemer – kun udfordringer, hvor problemer individualiseres, konflikter fornægtes og hvor ja-hatten skygger for udsynet).

Hans Henrik Knoop minder os om, at næsten 50 års psykologisk forskning dokumenterer, at tre af de mest fundamentale menneskelige behov er autonomi, kompetence og social forbundenhed. Derfor, mener han, bør medierne tage udgangspunkt i disse behov. Og, vil jeg tilføje, det kunne være spændende, at udvide tankeeksperimentet til også at omfatte den interne kommunikation i virksomheder og organisationer.

Det negative rammer os hårdt

Som mennesker er vi mere opmærksomme på det negative end det positive, fortæller Knoop. Vi rammes følelsesmæssigt hårdere af negative oplevelser end af positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet, mindst 5 gange hårdere i parforholdet). Og vi grubler mere over problemer, end vi påskønner (Haagerup, 63).

Derfor er der en god grund til, at vi vender billedet, og fokuserer på vores fundamentale behov. Normalt vil man nemlig kunne forvente, at mennesker livet igennem vil være nysgerrige, lærende og foretagsomt kreative, hvis man imødekommer deres behov også på arbejdspladsen.

Lad os se på de tre fundamentale behovs betydning for medier (og intern kommunikation) gennem Knoops briller (Haagerup, 63-66):

Autonomi

Autonomi (råderum) indebærer, at man frit kan handle meningsfuldt og oprigtigt i hverdagen, og selv regulere i forhold til de givne omstændigheder. Mennesker som oplever autonomi trives, folk der føler sig låst fast gør ikke. Ideelt set bør nyhedsformidling (og intern kommunikation) være autonomifremmende. Medierne i et demokratisk samfund bør have som mål at øge borgernes (medarbejdernes) frihed til at handle ansvarligt i hverdagen.

Kompetence

Kompetence er oplevelsen af i tilstrækkelig grad at kunne klare de udfordringer, man møder. Man oplever så megen medgang, at man bevarer gejsten. Selv om man naturligvis møder modgang og nederlag bevarer man grundlæggende en tro på, at man kan klare nye og uforudsete udfordringer, fordi man har erfaring for, at det forholder sig sådan.

God nyhedsformidling (og intern kommunikation) øger og understøtter menneskers (medarbejderes) muligheder for at handle kompetent. Denne holdning står i modsætning til handlingslammelse, afmægtighed og kynisme.

Social forbundenhed

Social forbundenhed (fornemmelsen af at høre til) er en afgørende kvalitet, for alt, hvad der er værd at foretage sig.

Stort set alt i livet er tomt, hvis man ikke har nogen at dele det med, og god nyhedsformidling (og intern kommunikation) vil blandt andet indebære, at mennesker (medarbejdere) derved oplever sig som en del af et større fællesskab. Når man føler sig inkluderet, giver det mod på livet. Denne holdning står i modsætning til fremmedgørelse og eksklusion.

Det virker

Jeg har længe brugt de fundamentale behov for autonomi, kompetence og social forbundenhed som tjekpunkter i min indre dialog i forandringsprocesser. Nu er jeg begyndt at bruge dem generelt i min rådgivning og undervisning. De er lette at huske. De giver mening for alle. Og de virker.

 

Kilde:

Haagerup, U. (red.) (2012). En konstruktiv nyhed. Forlaget Ajour.

 

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i brugbare værktøjer, forandringskommunikation, intern kommunikation, konstruktiv journalistik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.