Derfor kommer journalistikken ikke inden for dørene

Hvis det er så oplagt, at anvende de analytiske, journalistiske metoder (Corporate Journalism) som rygrad i specielt videnvirksomheders kommunikationsplatform, hvorfor er der så forbløffende få virksomheder herhjemme, der har praktiske erfaringer med dem?

Ud over den larmende tavshed fra journalisterne i kommunikationsbranchen og den manglende markedsføring af Corporate Journalism, skal journalistikken også forcere en række psykologiske barrierer for at komme inden for dørene. Her følger – efter min erfaring – de fem vigtigste grunde til, at virksomheder fravælger den åbne, dialogbaserede journalistiske platform til fordel for den topstyrede interne PR.

1)Det vanskeligste for en ledelse er at afgive kontrol, også selv om, at det vil gavne virksomheden at dele ansvar ud på flere hoveder, og selv om kontrollen inden for mange områder er illusorisk. Styret kommunikation kan ikke leve sammen med en udfordrende og uforudsigelig journalistisk nysgerrighed. Ledelser har svært ved at slippe deres monopol på at formulere den autoriserede historie om virksomheden.

2)Det nødvendige hykleri, som Morsing og Christensen kalder det spillerum, som virksomheder har brug for, for at kunne flytte sig fra det, de gør i dag, og hen til det de gerne vil opnå. Ledelser kan ikke lide at udstille, at de skifter standpunkt og position, uanset at det vil styrke deres troværdighed. Medarbejderne sætter pris på at få indblik i de mellemregninger, der fører frem til nye beslutninger og erkendelser.

3)Det nødvendige hykleri fører over i den nødvendige opportunisme. Alle ledelser har brug for at kunne skifte standpunkt uden at virke som opportunister i de interne medier. ”Walk the talk” er aldrig kommet ud at gå i videnvirksomheder. Her handler det tværtimod om at ”Talk the walk”. At kunne kommunikere mens man overvejer, være modig og fremlægge sin tvivl, før og mens man handler. Medarbejdere kan godt håndtere tvivl og usikkerhed, hvis man tager dem alvorligt.

4)Virksomheder er også politiske systemer, hvor der foregår en konstant kamp mellem skiftende koalitioner om ressourcer, retning og mening. Alle virksomheder har tabuer, som man ikke ønsker at tale om i interne medier. Intern fordelingspolitik, interessemodsætninger og fejlslagne projekter ligger øverst på listen.

5)Ledelser, specielt mellemledere, ønsker ikke, at for stærke meninger og potentielle konflikter bliver luftet i de interne medier, det vil skabe dårlig stemning ved kantinebordene. Intern kommunikation skal tværtimod afmontere usikkerhed, mener man. I en virksomhed er det nødvendigt at kunne sameksistere omkring gadekæret. Men vil potentielle konflikter forsvinde ved ikke at tale om dem? Og kan man overhovedet forestille sig udvikling i en menneskeskabt organisation uden konflikt og modsigelse?

Må overvinde barrierer

En ledelse må nødvendigvis overvinde disse psykologiske barrierer, hvis den ønsker en robust platform for troværdig intern kommunikation, der kan matche medarbejderes behov. Journalistikken er det indlysende valg for den moderne videnvirksomhed og -organisation.

Udgivet søndag den 20. november 2011

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i Corporate journalism, forandringskommunikation, intern kommunikation, journalistik og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.