Den perfekte arbejdsplads

Den perfekte arbejdsplads findes ikke, men vi har et medansvar for at udvikle en, der ligner. Det er vigtigt at huske på den første mandag i november.

De fleste kreative mennesker drømmer på et eller andet tidspunkt – ofte om mandagen, og særligt den første mandag i november – om at få deres eget lille kontor eller værksted, hvor man kan få lov til at arbejde sammen med netop de talentfulde mennesker, man godt kan lide. Hvor vi ikke længere blot er ansatte eller kolleger, men venner som skaber meningsfulde ting sammen.

I drømmen bliver der aldrig diskuteret penge, kunderne kan godt forstå, at det tager tid at skabe kvalitet. Vores løsninger er banebrydende og pc-netværket og printerne funker altid. Op af dagen samles alle omkring den Ferrari-røde italienske espressomaskine for at dele viden, se på visionerne for ugen og fortælle om ungerne, og den bog vi læste i går. Vores perfekte arbejdsplads er i den grad unbosset, vi er skam selv i stand til at styre og udvikle vores projekter og produkter. Og når vi synes, vi er færdige for dagen, samles vi på caféen henne ad gaden, hvor vi over en pichet de rouge genoptager vores snak om det lille franske pensionat, som vi sammen skal bestyre, når vi bliver gamle og kloge nok.  Dagdrømme har det med at ligne ugebladsnoveller.

Livsglæde som trodsreaktion

Vi er alle på jagt efter den perfekte arbejdsplads, men den findes ikke. Eller rettere: Vi er selv ansvarlige for at skabe en, der ligner, hvor vi er.

I en hård periode på en arbejdsplads, hvor flere af os så mere blege, triste og trætte ud end godt var, talte jeg med en af kollegerne om, at det vist var på tide at komme af sted. Det måtte da være muligt at finde en anden og mere venlig arbejdsplads med humør og ambition, hvor det at fløjte på gangen ikke blev opfattet som en provokation.

Ja, det er den ene løsning, svarede hun. Den anden er at lave en fest ud af hverdagen, her hvor vi nu engang er. Livsglæde som trodsreaktion og overlevelsesstrategi. Vi må selv tage ansvaret for at skabe en god arbejdsplads.

Rugbrød og lagkage

Vi tog os sammen og brugte alle anledninger til at pumpe energi ind i afdelingen. Vi delte opgaverne, så alle fik både rugbrød og lagkage. I en børnehave duer det ikke, hvis pædagogen kun er tændt på de børn, der er likeable, det ligger i deres professionalisme, at alle børn har krav på en engageret voksen. På samme måde prøvede vi at sammensætte gode hold, der tændte på alle opgaver. Det lykkedes ikke altid, men vi prøvede.

Journalister og designere bød ind med ideer på hinandens områder. Vi huskede hinanden på altid at tænke nyt – også i driften, så vores kompetencer og faglighed konstant blev løftet.

Fest og uforudsigelighed

Vi skabte nye mødeformer, hvor alle fik taletid, så det ikke altid var cheferne og de taleglade, der løb med scenen. Vi skiftede ofte setting, holdt møder, briefinger og fester med god mad og drikke uden for de kedelige arbejdslokaler: på bænke, i parker og private hjem. Vi udnyttede alle muligheder for at få lidt fest og uforudsigelighed ind i arbejdsdagen – også selv om dagen blev lidt længere og gled over det i arbejdsgivere kalder for (ubetalt) interessetid.

Råderum og kompetencer

Efterhånden tog alle medansvar for udviklingen af fællesskabet. Vi flyttede os over tid fra at være et funktionalistisk arbejdende produktionsværksted til en kommunikationsfunktion, der også understøttede meningsskabelse i sin videste definition.

Det lykkedes langt hen ad vejen at opfylde de tre krav til en succesfuld forandring: Mere råderum og flere kompetencer til alle – og en fornemmelse af at høre til.

Room with a view

Jeg var en tur i City forleden, og dér var det: Et lille hyggeligt og lyst kontor med udsigt, som var som skabt til en håndfuld kreative venner med plads til fællesskab og en Ferrari-rød espressomaskine – og en café henne ad gaden. Måske er det stadig til leje?

 

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i forandringskommunikation, ledelse, medskabelse, meningsskabelse, relationer, selvorganisering og tagget , , , . Bogmærk permalinket.