De danske videnregnskaber fik aldrig luft under vingerne

Ny forskning dokumenterer, at myndighedernes forsøg på at ensrette og homogenisere virksomhedernes videnregnskaber slog fejl. Man fik ikke udviklet en universel anerkendt praksis, og de fleste virksomheder droppede hurtigt ideen. De danske videnregnskaber fik aldrig luft under vingerne. Men videnregnskabet, som blev hypet massivt for ti år siden, har måske potentiale til et comeback.

Myndighedernes forsøg på at ensrette og homogenisere danske virksomheders videnregnskaber slog fejl. Man har ikke kunnet udvikle en universel anerkendt praksis. Tværtimod er der meget, der tyder på, at netop forskelligheden i hvordan virksomhederne rapporterer, er afgørende for, at vidensintensive virksomheder både kan måle deres vidensressourcer meningsfuldt og ikke mindst lede på baggrund af dem.

En international forskergruppe har analyseret (2013), hvad der skete med de lidt over 100 danske virksomheder og organisationer, der for ti år siden var med til at udvikle og gøre erfaringer med de specielle danske guidelines, som skulle gøre videnregnskaber mere troværdige og sammenlignelige.

Videnregnskaber var cool

Videnregnskabet blev hypet massivt for ti år siden. Man var cool som virksomhed, hvis man surfede med på bølgen. Men analysen afslører, at mange af de deltagende virksomheder tidligt stoppede arbejdet med videnregnskaber. Forskerne har ikke kunnet påvise organisatoriske forandringer i virksomhederne, som en konsekvens af forsøgene på at institutionalisere videnregnskaberne.

Men selv om det danske forsøg på at institutionalisere og harmonisere vidensrapporteringen tilsyneladende er kikset, tøver en af forskerne bag analysen dog ikke med at anbefale nye vidensvirksomheder, at gå i gang med at rapportere om deres værdiskabelse gennem en eller anden form for videnregnskab.

Videnledelse og kommunikation

Op gennem 90erne var der en voksende erkendelse blandt erhvervsfolk, forskere og myndigheder af, at den traditionelle økonomiske rapportering, ikke kunne fortælle hele historien om (viden)virksomheders egentlige værdi. Man ønskede derfor også at måle og rapportere de mere uhåndgribelige værdier i nye former for videnregnskaber (Intellectual Capital Reports) på en troværdig og sammenlignelig måde. Det var meningen, at videnregnskaberne skulle supplere den traditionelle økonomiske rapportering. Myndighederne ønskede både at hjælpe virksomhederne med at udvikle strategier for videnledelse og formidle resultaterne i eksterne videnregnskaber.

Den internationale forskergruppe vurderer, at den danske indsats ledet af det daværende Videnskabsministereriet, er

”one of the largest known efforts to date in creating models and structures that could support organizations in their work with analyzing, managing and communicating the role of intellectual capital and knowledge resources in their value creation was the Danish Guideline for Intellectual Capital Statements (Nielsen, Roslender, Schaper, 2)”

Netop denne store unikke satsning er afgørende for, at de internationale forskere har fokuseret på de danske erfaringer.

Arbejdet med at udvikle brugbare standarder og guidelines forløb i to faser i perioden 1997 til 2003. Forskerne har analyseret de deltagende virksomheder og suppleret med kvalitative interview med syv af de virksomheder, der har arbejdet længst med videnregnskaber i tiden efter guideline-projekterne.

Klare konklusioner

Forskernes konklusioner er klare. Det er ikke lykkedes at homogenisere rapporteringen, og man fandt ikke organisatoriske forandringer hos de deltagende virksomheder, som følge af det institutionaliserede arbejde med videnrapportering:

  • ”Contrary to our expectations, homogenization of IC reporting practices did not occur.
  • Furthermore, neither organizational change due to an institutionalized ICS practice, nor the transition from measurement to management of knowledge resources was observed (Nielsen, Roslender, Schaper, 1).”

I stedet for den ønskede homogenisering fandt man tværtimod en øget diversitet. Det er ikke lykkedes at etablere en universel anerkendt rapporteringspraksis:

  • “Instead of a decrease in the diversity of reporting in the immediately prevailing years, the opposite seemed to be the case. In fact almost all companies that continued to conduct IC reporting have undertaken different directions, providing evidence that no universally recognized practice has been established (Nielsen, Roslender, Schaper, 1).”
  • No common shared worldview has been established, not even among the companies that have directly participated in the project (Nielsen, Roslender, Schaper, 15).”
  • “In the end, the growing variation among the companies’ IC statements seems to indicate a different, perhaps emerging new practice of integrated reporting (Nielsen, Roslender, Schaper, 1).”

En af de vigtigste årsager til, at nogle virksomheder fortsatte med at skabe og kommunikere videnregnskaber, var, at de var i en skarp konkurrence. Man publicerede viden for at legitimere virksomheden og demonstrere overlegenhed og markedslederskab i forhold til kunder og konkurrenter. Det lå i tiden. Vidensrapportering var nemlig også udtryk for en ”management fashion”. Det at måle og kommunikere viden var cool.

Næsten alle er stoppet

En af forskerne bag analysen, tyskeren Stefan Schaper, fortæller i et e-mail interview, at næsten alle de virksomheder, som er undersøgt i analysen, er stoppet med at udarbejde videnregnskaber. Men selv de virksomheder, der stoppede tidligt, har videreført elementer af de tidlige videnregnskaber i deres nuværende måde at arbejde på:

“At this point of our analysis, the probably most substantive findings of our research are that almost all of the surveyed companies (101) have abandoned the Intellectual Capital Statement (ICS) practice. Many of them already in the early years after the Danish project and only few continued for some years, however in many different ways. “

“With our interview data at hand, it could be argued that ICS did not create the expected value for companies, neither from a management perspective, nor in relation to external disclosures’ relevance. However many of the originally involved companies have conserved some “pieces” and principles of the ICS framework until today.”

Forskellighed er afgørende

Forskernes analyse dokumenterer, at det danske guidelineprojekt ikke fik skabt den homogenitet, man ønskede. Men det gør ikke noget, da netop forskelligheden er en forudsætning for virksomhedernes arbejde med vidensrapportering, mener Schaper. Nogle virksomheder har fundet nye måder at integrere deres videnrapportering, fx i form af CSR-rapporter:

”Yes, absolutely, diversity is an intrinsic characteristic of companies’ Intellectual Capital (IC), it represents the companies’ uniqueness of knowledge resources in the value creation process. However from the reporting perspective, the Danish project for Intellectual Capital Statements (ICS) aimed to create a homogenous, unified and comparable framework to report companies’ IC. In this regard it is interesting that we have observed a great diversity in the way companies have used this framework.”

“Quite interesting was to observe that some companies have abandoned ICS reporting as an alone-standing report, but have instead integrated parts of the ICS reporting framework in other reports, such as CSR or in sections of the annual report.”

Viden er et ledelsesredskab

Stefan Schaper lægger ikke skjul på, at det først og fremmest er virksomhedernes ledelser og aktionærer, som får mest gavn af videnregnskaberne:

”As a knowledge management tool, the main, direct benefit of working with ICS will be for the management and the board. As some of our data show, indirect benefits for employees, mainly in terms of education, occurred. Since an ICS reflects the way companies use their knowledge resources in creating for their users, it is supposed to create value for the company’s customers as well. In the end, a successful implementation of ICS within a company will most probably increase its value over time and thus create indirectly benefits for shareholders.”

Muligt comeback

Selv om det danske homogeniserings-projekt ikke lykkedes, tøver Stefan Schaper ikke med anbefale nye videnvirksomheder at rapportere om deres værdiskabelse gennem en eller anden form for videnregnskab, som kan hjælpe virksomheden til at identificere, måle og lede dens vidensressourcer:

”Despite our findings about the evolution of the Danish project, I would absolutely recommend any knowledge intensive company to start working with ICS. The main reason is that working with ICS, as it is thought or designed, is tightly connected with knowledge management activities, it represents an systematic way to identify, measure and manage companies’ knowledge ressources.”

Formår man at skabe målesystemer, som kan rumme og kommunikere det unikke i hver enkelt virksomhed, kan videnregnskabet stadig få en plads som ledelsesværktøj i moderne videnvirksomheder. Videnregnskabet har potentiale til et comeback.

 

 

Forskergruppen er på vej med endnu en detaljeret rapport om de danske forsøg med guidelines. Pligtlæsning, hvis man ønsker at udvikle vidensrapportering i sin egen organisation eller virksomhed.

Du kan kontakte Stefan Schaper på denne mailadresse: s.schaper@unich.it

Kilde:

Nielsen, C., Roslender, R., Schaper, S. (2013). Did Intellectual Statements ever become an Institutionalized practice? Evidence from a decade of Intellectual Capital reporting in Denmark.

 

 

 

Om John Jørgensen

John Jørgensen er tidligere erhvervsreporter på Jyllands-Posten, informationschef i Tele Danmark Mobil, og har senest arbejdet 11 år som kommunikationschef i COWI. Han er også Master i Corporate Communication fra Handelshøjskolen/Århus Universitet. John Jørgensen er fast underviser på Update, Center for journalistisk kompetenceudvikling, hvor han underviser i Corporate Journalism (de journalistiske metoder anvendt internt i virksomheder).
Dette indlæg blev udgivet i videnregnskab og tagget . Bogmærk permalinket.